Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lagt en læreplan på dens hoved….
En bog helt nede på jorden….
Illustreret af: Små muldvarper
Skrevet af: store muldvarper
Muldvarpen var egentlig bare et lille usselig dyr, men indeni der følte han sig alligevel både stærk som en bjørn, blød som en kat, trofast som en hund og klog som en ugle. Nogle gange var han stædig som et æsel og andre gange flyvsk som en fugl -og så var han for resten sådan en bette fyr, der gerne gik mod strømmen og gjorde tingene på sin egen måde…
M….een mest af alt, følte han sig som en håbefuld ambassadør for det gode børneliv……
”Ej pist…. fister, før du læser denne bog, skal du sætte dig ind i hele fundamentet på min hjemmeside…. ellers fatter du ikke en pind”…..
En dag da den lille muldvarp stak hovedet op af jorden, for at se, om solen mon var stået op, skete der noget:
Det var hårdt og firkantet og lignede lidt en kasse – og det værste: den landede lige oven i muldvarpens hoved.
”Hvor frækt!” råbte den lille muldvarp, ”hvem er det, der har lagt en læreplan på mit hoved?”. Men den var så nærsynet, at den ikke kunne finde ud af det.
Den alsidige og personlige udvikling
“Er det dig, der har lagt en læreplan på mit hoved?” spurgte den ”Den alsidige og personlige udvikling” som fløj forbi i samme øjeblik.
”Ja” svarede den tilbage, “for har du egentlig styr på mig i dit børnehaveliv?” Den lille muldvarp blev lidt forundret men nikkede ivrigt og svarede:
“Muldvarpeunger skal elskes og udfordres, de skal vises tillid, deres nysgerrighed skal pirres, de skal mærke både fart og tomgang og de skal arbejde med balancen mellem at give og tage.
Der skal i al pædagogisk arbejde være en vekselvirkning, hvor vi som voksne er tæt på, inspirerer og blander os i legen, for derefter at blande os udenom og lade deres egen leg og læring vokse.
De skal være sammen med voksne, som er tydelige fyrtårne og som tager ansvaret for at bygge relationsbroer og som står så fast, at ungerne kan læne sig op ad dem.
Ungerne skal have lov til at smage på livet og alle dets nuancer, både det søde, det bitre, det salte og det stærke, for herigennem tror vi, de bliver til helstøbte personligheder.
Derfor er det vigtigt, at de på mange planer oplever forskellighed.
Nogle gange går de i ”bøvlehave”. Det betyder, at de får lov til at arbejde selvstændigt med det som er svært og som giver modgang. Selvfølgelig fordi vi tror på, det skaber udvikling. De skal gøre sig erfaringer og herigennem opleve, at de kan mestre livet. Det sker f.eks., når de sidder i garderoben og bøvler med flyverdragten og fingervanterne, og når vi voksne kun er på sidelinjen og måske guider verbalt.
…..andre gange går ungerne i ”behagelighave”. Der hvor det hele kører i smør og alting er ligetil og lækkert. Der hvor relationen er ubrydelig og trygheden en selvfølge…. Det er de dage, hvor vi i garderoben hjælper dem i tøjet og gør det hele lidt lettere. Det giver overskud til dialog og mulighed for knus, forkælelse og nærvær!
De skal også opleve forskelligheden i de voksne, som er en del af deres hverdag. De skal spejle sig i noget som ligner og noget som er helt anderledes. Det er derfor, der i vores børnehave er mænd og kvinder, brandmænd og kunstnere, pædagoger og ballademagere ansat.
Muldvarpeunger lærer også om forskellighed, når de oplever, at ikke alle kan eller må det samme. Når man er 6 år, må man svinge øksen selv, men det må man ikke, når man bare er tre somre gammel.”
…… den lille muldvarp trak vejret dybt og kløede sig eftertænksomt i panden og fortsatte……
“Når man skal udvikle sig personligt, er der også brug for et fællesskab, nogle som puffer til dig, som farver dig og som hjælper dig med at vokse. I vores børnehave arbejder vi derfor med, at der er ligevægt mellem det enkelte individ og fællesskabet. Altså nogle gange skal ungerne ses lige netop, som dem de er, med deres særlige behov og kompetencer. Andre gange skal de kunne indgå i et fællesskab og lære at give plads og tage hensyn. I morges vinkede jeg for eksempel farvel til mor og far med lille Marie i lige netop hendes yngdlingsvindue og med Nulrebamsen i højre hånd. Da vi senere var på tur, var det Maries opgave at gå lidt hurtigere, da flokken ventede på hende.
Det er altså vores grundopskrift på at skabe en alsidig og personlig udvikling … og ikke for noget, men jeg har set det virker” sluttede den lille muldvarp glad.
Den sociale udvikling
”Er det dig, der har lagt en læreplan på mit hoved” spurgte den lille muldvarp Den sociale udvikling som gik og græssede på marken” Mig? Ja naturligvis, for uden mig kan du glemme det!”, svarede den tilbage.
Den lille muldvarp skulle lige til at blive lidt fornærmet, men han tog sig i det og svarede pænt:
De sociale ”spilleregler” lærer muldvarpeunger mest gennem leg, og så selvfølgelig også fordi, der er nogle tydelige voksne, som de kan imitere både i ord og handling.
Det er vigtigt, at alle børn føler sig som en del af et større fællesskab og, at det er den voksnes ansvar at skabe et inkluderende miljø.
Hjemme hos os er der tre slags legemiljøer:
Nogle gange løber de små muldvarper op på toppen af bakken, der hvor de voksne ikke helt kan høre dem. Store og små, drenge og piger sammen. De har en plan, og de vil selv bestemme. De øver sig i at give og tage, de oplever nederlag og succes, de vokser og bliver kloge på deres egne og andres grænser. De udvikler sig i den frie leg og det er vigtigt, at de har en oplevelse af, at de voksne er deres sikre livliner.
Andre gange er der fri leg, men med en voksen muldvarp på sidelinjen. Det betyder, at vi er der til at benævne deres leg og deres følelser. Vi er ikke så optagede af deres adfærd, men er nysgerrige på, hvad der rører sig under den.
Alle muldvarpebørn må og skal have konflikter. Det er ren gødning til den sociale kompetence. Ikke for mange og store konflikter, for det er slidsomt, men heller ikke for få! En muldvarpevoksen er ikke dommer og kender ikke det rigtige svar, men ungerne skal mødes med nysgerrighed og anerkendelse af deres forskellige oplevelser.
Hver dag er der også en form for styret leg. Det kan være regellege i fællesskab, det kan være konkrete arbejdsopgaver som at smøre mad eller hugge brænde. Det kan også være aktiviteter med fokus på et produkt og det kan være fælles ture ud i det blå.
Fælles for dem alle er, at de skal skabe inspiration og forberede ungerne til det samfund, de er ved at træde ind i, hvor krav og forventninger er dagligdag.
Gennem dialog med ungerne oplever vi stor forskel på, hvilke slags lege de prioriterer og det bekræfter os i, at ingen af dem kan undlades. Alle unger har brug for at øve sig i de tre miljøer og vi skal hjælpe dem ind i legen og med på alle planer.
Den lille muldvarp satte sig stolt ned i græsset, nikkede til Den sociale udvikling og sagde ”jeg lover dig for, at jeg har styr på dig!”
Kommunikation og sprog
“Er det dig, der har lagt en læreplan på mit hoved?” spurgte den lille muldvarp Kommunikation og sprog, som gik og hyggede sig på torvet? ”Netop makker, det er mig” svarede den tilbage “…..og har du styr på det?” spurgte den lidt overlegent.
Muldvarpen blev lidt usikker og stod og joggede sig selv over tæerne, ”Jeg kan i hvert fald godt fortælle, hvad vi gør” sagde den.
“Vi bruger sproget aktivt og som en naturlig del af hverdagen. Ungerne spejler sig i de voksne og i hinanden.
Vi fortæller eventyr og historier, vi læser højt, vi synger og leger med rim og remser. Vi øver os i dialogen, skiftes til at tale, har øjenkontakt og aflæser hinandens kropssprog. Dagens samling indeholder ofte alle elementer og den vægtes højt.
Når nogle unger er udfordret sprogmæssigt, arbejder vi i mindre grupper og lader dem, sammen med andre, opleve sproget gennem leg og fællesskab. Vi arbejder mindst mulig med testredskaber og tror på, at udviklingen sker i en tæt og tryg relation, når ungen er moden til det.”
Muldvarpen blev lidt stille, som om den overvejede, om det nu også var okay at sige det, den stod og tænkte på “….. Mmm, jeg vil godt fortælle en hemmelighed” sagde den.
“Vi lyver og fortæller masser af røverhistorier. Det er pivsjovt for alle og herigennem øver vi vores unger i at aflæse mimik og arbejde med fantasi og virkelighed. Vi tager dem ud på dybt vand og lader dem mærke alle slags følelser. Man kan blive bange og usikker eller helt vildt begejstret, men uanset redder vi dem altid tilbage på sikker grund i vores nærvær.
Vi har en tilgang til sproget, som er fyldt med humør og humor. Vi driller hinanden og griner sammen på ungernes niveau. De får “børnebank” og vi kalder dem ”gamle osteklokker”, men altid med et glimt i øjet.
Vi sætter også ord på den sindsstemning vi er i, så ungerne lærer at afstemme følelser og kropssprog
….og ikke for at prale, men de kan deres kram. En dag kommer en mor ud af hulen efter at have afleveret sin unge. Hun var tydeligvis ked af det, og da hun passerer en af ungerne, kigger den op på hende og spørger undrende ”hvorfor smiler din mund altid?” For ser du, morens smil var kunstigt og påtaget, og det gennemskuede den lille muldvarpeunge straks.
”Jeg siger det bare, de unger er så skarpe, at pelsen rejser sig” sukkede muldvarpen.
Krop, sanser og bevægelse
”Er det dig, der har lagt en læreplan på mit hoved” spurgte muldvarpen Krop, sanser og bevægelse, som i det samme kom løbende fordi? “Det kan du lige regne med, for jeg er faktisk en af de helt store kanoner – helt vanvittig vigtig.” svarede den straks og energisk tilbage. Den lille muldvarp nikkede samtykkende og gav sig til at fortælle, hvad han mente om den sag:
“Vi muldvarper har om nogen forståelse for, at kroppen er et uhyre vigtigt redskab” (han tænkte særligt på sine gravepoter, men det sagde han ikke højt) “Kroppen er en kilde til forståelse af både sig selv og sin omverden. Mine unger skal lære, at kroppen er deres ven og en god medspiller. Den skal udforskes både ved at se, høre, gøre og røre. Vi har mange samlinger, som udelukkende handler om krop, gennem dialog, bevægelse og sang. Vi tager også på massagerejser og får herigennem lov til at sanse andres kroppe. Ungerne lærer også at mærke, hvornår kroppen f.eks. fryser og sveder og hvordan de sikrer, at den har det godt. Kroppen sladrer om både vores fysiske og psykiske tilstand, og vi skal lære at lytte til den.
Sansningen bliver en naturlig del af hverdagen, og det er de voksne muldvarpers opgave at være med til at udfordre og åbne ungernes sanser. Vi dufter til bålmad og røg, vi lytter til fuglene og bækken, vi mærker vinden og regnen. Vi smager på skovsyre og brombær, og vi får øje på det lille egern i træet. Gennem sanserne bliver vi beriget med indtryk og erfaringer og herigennem sker der helt naturlig en udvikling.
Og det der med bevægelse, det ligger lige til ”højrepoten”. Jeg siger dig, vi får muller af at grave … og muldvarpeunger graver ægte, altså efter skatte, diamanter, regnorme og den slags.
Uderummet er en gave, og det giver uanede muligheder for bevægelse. Der er højt til himmelen og stor bevægelsesfrihed. Vores unger leger på skrænter, de klatrer, de balancerer, de cykler på ujævne underlag, de leger i vand, og de bøvler og glædes med hele deres lille krop.
Inderummet åbner mere op for de finmotoriske oplevelser og her tegnes, lægges puslespil, snittes agurker, bygges tårne og klædes ud. De øver sig også i at give plads og acceptere, når andre kommer fysisk tæt på.
For at sikre at alle får udfordret og udfoldet deres krop og dens muligheder, tager vi i de styrede aktiviteter fat i nogle af de bevægelser, som ungerne evt. fravælger i fri leg. Vi har en ugentlig dag, hvor der er motorik på programmet. Det foregår gennem leg og sansning inde eller ude, i skoven, i hallen, i dans eller på cykel. Det er os, der bestemmer formen, men aktiviteterne tager ofte udgangspunkt i noget af det, som muldvarpeungerne er optagede af nu og her.
Det er også kendetegnende for et muldvarpeliv, at der arbejdes med udholdenhed og styrke. Med vores tætte og trygge relation til alle børn har vi mulighed for at trække/skubbe dem ud over deres egne grænser og sammen glædes, når det suser i maven og livet lykkes, selv om det var svært at overkomme.
Ungerne oplever, at de gennem kroppen mestrer rigtig meget, og det er med til at opbygge dem som hele mennesker.
En muldvarpeunge har ret til at få ”kompetenceskrammer”. For så ved vi, at de har haft mod til at tro på og udfordre egne evner.
Lidt genert i blikket kiggede den lille muldvarp op på Krop, sanser og bevægelse og spurgte så: ”har du lyst til at røre min pels? Man kan faktisk ae mig både frem og tilbage”.
Natur, udeliv og science
”Er det dig, der har lagt en læreplan på mit hoved?” spurgte den lille muldvarp Natur, udeliv og science, som gik og hyggede sig på engen. “Naturligvis” svarede den kort tilbage. ”Nej, hør nu lige her” sagde den lille muldvarp, “Du er jo nærmest dum …..”
For os muldvarper er naturen jo en selvfølgelighed, det ligger på rygraden, i vores dna, i hver eneste dag og alt, hvad vi gør. Det er jo hele vores fundament og her vi ånder, lever og henter energi. Naturen er alle mine ungers frirum og vores vidunderlige legeplads.
Sammen med mine børn stikker vi vores små nysgerrige hoveder op mange forskellige steder, i skoven, ved vandet, langs åen, på marken. Ja, alle de steder hvor naturen tilbyder os noget forskelligt og ungerne får oplevelser og erfaringer.
Vi viser vores unger stor tillid i og med naturen. De hugger brænde med økse, og de tænder bål til aktivitet eller hygge. De eksperimenterer i vandløbet, og de bygger hule helt ude i periferien. De klatrer højt op i træerne, helt derop hvor det suger i maven, og de graver store dybe huller og hemmelige gange (selvfølgelig). De leger med kul og mudder og går hver dag glade og møgbeskidte hjem.
Hver uge går vi også afsted på rigtig mange ture. Ikke med et bestemt mål for så glemmer vi jo at se det, der er lige under næsen på os. I stedet for går vi ud for at opleve og lade os overraske, og vi skal altid have tid til fordybelse. Det hedder med et meget fint ord ”Serendipitet”. (det var faktisk det eneste meget fine ord, han kunne,) Nogle gange finder vi lorte fra forskellige dyr, andre gange kogler, der er spist af. Det kan også være, vi møder en hare eller 10.000 tissemyrer, som hygger sig i solen. Det åbner op for dialog, undring og forståelse.
Til samling arbejder vi med årstider, dyr, planter, vejrfænomener samt både liv og død. Ofte med udgangspunkt i hvad der rører sig i og omkring ungerne og altid gennem fortælling, leg og bevægelse.
Bæredygtighed er en lige så stor selvfølgelighed. Vognene vi bor i, er isoleret med papiruld og har
muldtoiletter. Der er kun det vand i tanken, som vi henter en gang om ugen, så sammen skal vi spare på det. Vi har kun legetøj, som er købt i genbrugen og i værkstedet er der affaldstræ. På den måde bliver miljøbevidsthed meget tydelig for vores unger.
Den lille muldvarp satte bestemt poterne i siden og kiggede med sikkerhed i blikket op på Natur, udeliv og science og sagde ”håber du er med makker, for her spiller jeg altså total på hjemmebane”.
Kultur, æstetik og fællesskab
“Er det dig, der har lagt en læreplan på mit hoved?” spurgte den lille muldvarp Kultur, æstetik og fællesskab, som sad og kiggede sig i spejlet. “Det kan du tro, min lille ven, for jeg er faktisk langt vigtigere, end du aner.” Den lille muldvarp kunne mærke, at hans mave slog en kolbøtte, og han fortrød, at han lige før havde været så selvsikker.
Han tog en dyb indånding og begyndte lidt forsigtigt:
Hjemme hos os er næsten alting afstemt i naturens farver; grønt og brunt, støvet og dæmpet og rigtige grene i naturmaterialer. For vi tror på, at de ydre omgivelser er med til at skabe ro i det indre. Jeg bliver ked af det, hvis du besøger os og synes, vi bor i en institution, hvor det lugter af venteværelse. Nej, der hvor mine unger er, skal det minde om et hjem og en familie, og der skal dufte af natur …. og prutter.
Selv om muldvarpeunger umiddelbart ser ret ens ud, så er de vidt forskellige. Derfor skal de have lov til at udtrykke deres personlighed og følelser på mange måder. Det gør de blandt andet ved, at vi tilbyder dem forskellige kulturelle udtryksformer.
Muld-maler-Mette er kunstner og en af de voksne. Hun tager ungerne med ind i et billedunivers. Her arbejder de med forskellige materialer, former, farver og kompositioner. Ikke med glimmer og andet fix faks, men med grundfarver, gode materialevalg og ordentlighed.
En gang om året bruger vi to uger på at skabe en teaterforestilling, som tager udgangspunkt i ungernes egne ideer. Vi ser også teater på de lokale skoler og på byens højskole.
Vi går i den lokale biograf og ser små udvalgte film. Vi læser masser af bøger, og vi lytter til og spiller musik.
Til dagens samling fortæller vi eventyr, bibelhistorier, sagn og myter. Nogle gange er det de voksne, der fortæller – gerne med rekvisitter eller billeder, andre gange øver vi med ungerne, så det bliver børn der fortæller til børn.
I muldvarpen er papir, sakse, farver, sten, pinde, sand og meget mere altid til ungerne rådighed, så de når de har lyst, kan udtrykke sig kreativt.
Vi ønsker, at vores børn skal være en del af lokalsamfundet og også snuse til den store verden. De skal opleve mangfoldighed og herigennem udvikle rummelighed og forståelse for vores omverden.
Det betyder, at vi hvert år har udlandsstuderende og medborgere i jobprøvning, som godt kan skille sig lidt ud fra mængden. Det er et fælles ansvar at skabe plads til alle.
Vi besøger også hvert forår Udeholdet, som er mennesker med nedsat fysisk og psykisk arbejdsevne. Vi bruger en hel dag sammen og bygger fuglekasser. Hjemme i børnehaven bliver de malet af de største unger, som i denne proces studerer fugleleksikonet, vi hænger dem op og i fællesskab oplever vi, hvordan to små fugle mødes og bliver til en hel familie….
Den lille muldvarp tørrede en tåre bort, han blev næsten helt rørt af sin egen virkelighed ….
Fru Evaluering og Hr Dokumentation
Den lille muldvarp var ved at være træt, han havde denne dag mødt så mange fine folk og temaer, men pludselig stod de foran ham midt på gaden: Fru Evaluering og Hr Dokumentation.
Da de havde sat ham ind i deres budskab kom han til at le, altså ikke sådan højt og skraldende, bare lidt nede i maven… Det var bare så tydeligt, at de slet ikke anede, hvad et muldvarpeliv var for noget.
Han kvalte et grin, tog sig sammen og sagde:
Vi er smaddergode til det med at evaluere mundtligt, både om de enkelte børn, nye tiltag og pædagogiske processer. Vi gør det i løbet af dagen hver dag til voksentid, som er vores pause- og mødetid, og så gør vi det selvfølgelig til vores personalemøder ca. en gang om måneden. Altså ganske simpelt fordi vi ikke kan lade være, fordi børnene og vores arbejde ligger tæt på vores hjerter og det er herfra vi arbejder.
Vi skriver det ikke ned, for det er vores erfaring, at vi aldrig vender tilbage og læser det, men allermest fordi at timerne på det kontor vi ikke har, bliver taget fra lækker tid sammen med vores unger …..det er røveri og det er faktisk forbudt!!
Hver dag når sovebørnene skal puttes, skriver vi dagbog og fortæller om dagens oplevelser. Den skrives i hånden og hænges op på tavlen, så forældre kan fange nogle guldkorn og dermed spørge ind til barnets dag. Dagbøgerne arkiveres bagerst i hulen, så vi har styr på dem.
Vi tager også billeder og små film for at kunne dele og tydeliggøre børnenes dag med deres mor og far.
Dialogen og det levende ord er det, som giver mening for os.”
Sagde den lille muldvarp og kiggede op på Fru evaluering og Hr dokumentation med lige dele stolthed og håb om tilgivelse…
Endelig vidste den lille muldvarp, hvem der havde lagt en læreplan på dens hoved… Forvaltningen den skideriiiii… Nej, den brave ven, som faktisk havde turdet at stille de helt gode og undrende spørgsmål!
Hurtig som et lyn skrev han det hele ned i denne bog. Den tog han af og til tog frem og læste i for at sikre, at der var lighed mellem hans ord og muldvarpernes virkelighed.
Glad og tilfreds forsvandt den lille muldvarp ned i jorden igen….. nu vidste han, at han var ambassadør for verdens bedste muldvarpeliv!!!