Vores baggrund

Muldvarpen åbnede i 2007, og udsprang af lysten til at skabe en anderledes og aktiv naturbørnehave, og et sted som rummer livskvalitet for både børn og voksne.

Muldvarpen er ikke en institution, men en stor familie, fyldt med nærvær, indbyrdes ansvarlighed og tryghed nok til at ture slå en prut i fællesskabet.

Det har altid været vigtigt for os, at Muldvarpen er et levende sted. Vi trives, når vi er i udvikling, og ser mulighederne frem for begrænsningerne.

Som personalegruppe er vi meget forskellige både som mennesker, i uddannelse og i tankegang. Netop denne forskellighed ser vi som en kæmpe styrke og en mulighed for, at børnene kan spejle sig i livets mangfoldighed.

Vi vægter både faglighed og livserfaringer højt.

Fælles for os alle er, at vi er ildsjæle, som brænder for vores arbejde, og vi står fælles til ansvar for, at denne ild ikke ulmer ud. Vores arbejdsglæde er en forudsætning for et godt børnehaveliv for børnene.

“At være rig er, at syntes, at det man har, er meget værd!” …kom selv forbi og se og oplev vores form for rigdom.