Praktiske oplysninger til forældre

Påklædning

Det er vigtigt, at børnene er klædt hensigtsmæssigt på, så de frit kan udfolde sig både ude og inde.

Udetøj: Da vejret varierer meget, er det vigtigt, at børnene altid medbringer udetøj der passer til årstiden. I den kolde tid forventer vi, at alle møder i uldundertøj inderst, et sæt løst og blødt  tøj yderst og har tygge sokker på.

Skiftetøj: Børnene skal altid have et sæt komplet skiftetøj i garderoben samt en varm trøje.

Alle børn har et par hjemmesko stående i børnehaven.

Alt tøj, huer, vanter, sko, madkasser osv. skal være forsynet med tydelig navn. Børnehaven påtager sig ikke ansvaret for bortkomne ejendele.
Blebørn er velkomne i Muldvarpen, blot I som forældre sørger for, at der altid er bleer på hylden ved puslebordet.

Betaling og kommunaltilskud

I 2023 koster en heldagsplads i Muldvarpen 2217,- kr./mdr. Der gives søskenderabat og der kan på lige fod med andre institutioner søges om friplads. Se regler for friplads. (Hent ansøgningsskema).

Hegn

I Muldvarpen har vi ingen hegn omkring børnehaven, og det oplever vi som en stor frihed. Børnene får vist og kender de usynlige grænser, som de udviser stor respekt for. Hvis det sker at et barn bliver væk, leder personalet først i retningen at vejen og derefter i det omliggende område. Er barnet ikke fundet efter 5 min. kontaktes forældrene.

Syge børn og fravær

Er et barn syg eller holder fri, vil vi gerne kontaktes på telefon inden kl. 9.00. Af hensyn til barnet og den øgede smitterisiko, kan vi ikke modtage syge eller sløje børn. Bliver barnet sygt i løbet af dagen, bliver I kontaktet af personalet og for barnets skyld, forventer vi, at I afhenter hurtigst muligt.

Børnefødselsdage

Børnehaven vil meget gerne komme til fødselsdag hjemme hos det enkelte barn. I skal som forældre kontakte personalet i god tid, så kan vi sammen aftale en dato og hvem der skal deltage. Transport til børnefødselsdage aftaler vi sammen. Det er selvfølgeligt også muligt at fejre fødselsdag i børnehaven. Vi mener, at det er vigtigt at alle børn får fejret  deres dag.

Pædagogisk psykologisk rådgivning

PPR står til rådighed med ekspertise i forhold til børn, der har vanskeligheder af forskellig art. Talekonsulent og psykolog er tilknyttet PPR. Henvisning til PPR forgår altid i tæt samarbejde med forældrene til barnet.

Vi har i Muldvarpen tilknyttet vores egen hus-psykolog Jan Børlum. Vi har kende Jan gennem mange år og har et fantastisk samarbejde og arbejder ud fra samme menneskesyn. Jan kommer efter behov og hans ydelse er inkluderet i forældrebetalingen. Vi har rigtig god erfaring med af gribe problemstillinger inden de vokser sig store, og mange forældre har stor udbytte af dette samarbejde.

Handleplan for Muldvarpen

Læs vores handleplan for Muldvarpen her: Handleplan